Sponsorater

Vi støtter nogle udvalgte organisation, som vi mener giver en håndsrækning på rette sted

NaviLogic er socialt engagered i Danmark og udlandet

Der er meget man kan støtte og selv om vi gerne vil, har vi naturligvis ikke mulighed for at støtte alt. For at målrette indsatsen har vi afsat et årligt budget til velgørenhed, specificeret nogle fokusområder vi vil koncentrere os om og derefter udvalgt en række organisationer, som vi vil støtte økonomisk.

Her følger en liste over de organisationer vi har støttet inden for de sidste 12 måneder, med en kort beskrivelse af deres formål og link til deres website.

Knæk Cancer

Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 44 danskere livet.

I dag lever knap 339.000 danskere med en kræftdiagnose. Den gode nyhed er, at flertallet overlever kræften. Men vi vil gerne sætte barren lidt højere. Færre skal få kræft, og flere skal overleve.

De indsamlede penge til Knæk Cancer går til kræftforskning, forebyggelse og patientstøtte inden for flere forskellige projekter og temaer.

Læs mere her.

Red Barnet

Red Barnet er Danmarks største børnerettighedsorganisation med mere end 2.000 frivillige, der er organiseret i godt 60 lokalforeninger over hele landet. De frivillige giver oplevelser til børn på ferielejre, i naturen og i lokale fællesskaber. De driver også genbrugsbutikker og spiller en vigtig rolle ved Red Barnets årlige landsindsamling, hvor der typisk er omkring 10.000 tilmeldte indsamlere.

Læs mere her.

EFB

Esbjerg's forenede Boldklubber er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den sydvestjyske havneby Esbjerg. Klubben har trænings- og kampfaciliteter på Gammel Vardevej og spiller i blå- og hvidstribede trøjer. Den officielle fanklub hedder Blue Knights. Klubben spiller i den næstbedste danske fodboldrække, NordicBet Liga.

Fodboldklubben spiller i tøj af mærket Nike. Det Faglige Hus og Telesikring er trøjesponsorer, og de er trykt på brystet af hhv. hjemme- og udebanetrøje.

Klubben overtog i 2005 styringen af eliteafdelingen i Esbjerg's Ishockey Klub, men i 2013 ophævede man forholdet mellem fodbold og ishockey, og ishockeyholdet hedder nu Esbjerg Energy.

Læs mere her.

Danske Hospitalsklovne

Hvert år bliver ca. 75.000 børn indlagt på de danske hospitaler. For mange er det et kort visit, andre en længere periode. Og for nogle børn er sygdom et livsvilkår.

Når et barn er sygt, er det ofte sygdommen og behandlingen, der sætter rammen for, hvad barnet kan og må. Leg og umiddelbarhed kan blive skubbet i baggrunden af alvor, ubehagelige oplevelser og svære følelser.

Læs mere her.

Julemærkefonden

Julemærkehjemmene er unikke. Det er de af flere grunde. Julemærkehjemmene har eksisteret i over 100 år, og det har de, fordi danskerne støtter op om hjemmene og vores hjælpearbejde. Vi driver Julemærkehjemmene næsten udelukkende for indsamlede midler. I begyndelsen alene ved salg af Julemærket, i dag også i kraft af gaver fra private, fonde og virksomheder. Julemærkehjemmene er vores alle sammens projekt.

På papiret er Julemærkehjemmene private døgninstitutioner, hvor børn mellem syv og 14 år bor, lever og går i skole, i de 10 uger et ophold varer. Men for os er det børnenes midlertidige hjem, og den følelse ønsker vi også, børnene skal have. Vi passer på hinanden og vores fælles midlertidige hjem.

Læs mere her.

ADHD foreningen

Hvad er ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

Hvad står ADHD for?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og ADHD påvirker i varierende grad hjernens evne til at regulere:

  • Opmærksomheden
  • Aktivitetsniveauet (der kan være for højt eller for lavt)
  • Impulskontrollen

Mennesker med ADHD har ofte svært ved at regulere deres adfærd i forhold til den situation, de er i.

Læs mere her.

Buy Aid

Der er mange måder at tage et socialt ansvar på, og vores ide henvender sig konkret til virksomhederne. Store som små – gamle traditionelle erhverv, moderne high tech virksomheder – fra den lokale købmand til den internationale spiller. Vort budskab er enkelt; ”alle kan gøre en forskel uden at det reelt giver en ekstra omkostning – og uden at det kræver en stor beslutning".

Siden etableringen i 1996 har vi via telefonen præsenteret dette budskab for tusindvis af virksomheder og til dato er det lykkes os at indsamle over 140 millioner kroner til velgørenhed. Det er vi stolte af. Vi ved at vi ikke kan rede verdenen, men vi ved at vi har gjort en forskel for en masse mennesker lokalt – som i den tredje verden. Dette er med til at berige vores dagligdag og giver mening hver dag vi går på arbejde.

Vi tilbyder virksomheder at købe ”need to have ” produkter, som man alligevel står og skal købe ind. Men køber man dem hos buy aid, er man garanteret at minimum 10 % doneres til et godgørende formål. Det er en så enkel og ligefrem tanke, at man fristes til at spørge; ”Hvad skulle afholde mig fra at gøre det?”. Vi kalder dette coorporate fundraising.

Læs mere her.

Politi

Politiet eller politikorpset er en offentlig myndighed, hvis hovedopgave er at opretholde almindelig orden og sikkerhed samt bekæmpe forbrydelser. Politiet er den primære udøver af statens indre voldsmonopol, dvs. den magtudøvelse. I Danmark er politiet underlagt Justitsministeriet, med Rigspolitichefen som den øverste daglige chef.

Læs mere her.