Dynamics Business Central / NAV udvikler

Brug for rådgivning?

Kontakt os for at høre mere om hvad vi kan gøre for din virksomhed. Det er uforpligtende.

Kontaktperson

Pia Kenborg

Finance, HR & Admin

Dynamics Business Central / NAV udvikler

Er du en erfaren udvikler i Dynamics Business Central og NAV? Brænder du for at skabe den bedste ERP-løsning for dine kunder? Så er jobbet lige noget for dig.

Table of Contents

Microsoft Dynamics Business Central / NAV udvikler

Motiveres du af at arbejde i et kvalitetsbevidst og fleksibelt miljø, hvor dine kolleger er kendt for deres høje kompetenceniveau? Trives du i en professionel og kundeorienteret organisation, hvor viden om og implementering af den rette løsning er i centrum? Så er du muligvis den, vi søger.

NaviLogic er i en spændende branche, hvor produkter og løsninger er under konstant udvikling. En tilpasningsdygtig og agil forretning kræver engagerede og dygtige medarbejdere, og vi søger en Microsoft Dynamics BC / NAV udvikler, der bliver en del af et dygtigt team, som står for design, integration, planlægning og implementering af nye ERP-løsninger hos kunderne.

Stillingen er en nøglerolle i virksomhedens fortsatte vækst, og der er tale om en rolle, hvor du vil blive en af de kompetencebærende kræfter i afdelingen, hvorfor det er vigtigt, du konstant har lyst og mod til at udforske de nyeste teknologier.

Jobbeskrivelse

Dit ansvar som Microsoft Dynamics BC / NAV udvikler bliver at sikre den aftalte leverance til den aftalte pris og tid – herunder design, integration, implementering og teknisk backup. Du skal være sparringspartner både internt og med kunden, samt sikre kontinuerlig afklaring på tekniske specifikationer.

Du vil i rollen blive en del af pre-sales og designfasen for derefter at agere som ansvarlig udvikler på den valgte løsning og efterfølgende implementering, hvorfor det er essentielt, at du evner at kommunikere såvel med kunder som internt i organisationen.

Du skaber værdi ved kontinuerligt at holde dig velinformeret om den nyeste udvikling og teknologi, og gennem sparring og vidensdeling sikre virksomhedens fortsatte gode holdånd. Du vil have mulighed for at arbejde med flere aspekter af programmering, samtidig med at du vil få mulighed for at fordybe dig i specifikke detaljer og muligheder.

Derudover bliver dine primære arbejdsopgaver:

Du vil endvidere få mulighed for løbende efteruddannelse og ekstra certificeringer, da du i rollen forventes at have lyst til at bygge på din eksisterende viden.

Din baggrund

Stillingen er alsidig, krævende og stiller store krav til de menneskelige kvalifikationer og din erfaring. Din gennemslagskraft, naturlige troværdighed og dit smittende engagement giver kunderne lyst til at være en del af virksomhedens fremtidige vækst. Du har en relevant uddannelse som kan være datamatiker, datalog, software developer eller lignende. Du har solid erfaring med design af og rådgivning inden for ERP-systemer, og trives med den brede specialist-rolle og projekter indeholdende både intern og ekstern kommunikation. Derudover forventer vi følgende:

NaviLogic tilbyder

Du bliver en del af en veletableret og serviceorienteret virksomhed med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Du tilbydes kontinuerlig faglig og personlig udvikling kombineret med en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vi arbejder på at besætte jobbet snarest muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Kenborg på mobil 0045 30260416, eller sende CV og ansøgning til Pia Kenborg på pk@navilogic.dk