Brug for rådgivning?
Kontakt os for at høre mere om hvad vi kan gøre for din virksomhed. Det er uforpligtende.
Kontaktperson

Pia Kenborg
Finance, HR & Admin
Bliv Business Central konsulent hos NaviLogic
Er du en passioneret konsulent, der fungerer i spændingsfeltet mellem kunden og den interne organisation? Motiveres du af at finde de rette løsninger gennem din tekniske kompetence? Trives du i en dynamisk organisation med frihed under ansvar, hvor ingen dage er ens?
Så skal du læse videre!

Om denne Business Central konsulent stillingen
NaviLogic er i vækst, og de søger en Microsoft Dynamics Business Central konsulent, der brænder for at hjælpe med at levere skræddersyede ERP-løsninger til deres kunder. Du skal kunne prioritere, kommunikere og eksekvere, og det er væsentligt, at du har en forståelse for hele virksomhedens værdikæde. Du bliver en del af et dynamisk team, der i dag tæller 8 konsulenter/udviklere, snart 9.
Som Microsoft Dynamics BC konsulent vil dit ansvar være at vejlede, rådgive, konvertere og implementere de løsninger, der optimalt understøtter kundernes forretning. Dine arbejdsopgaver vil variere fra grundige analyser til hands-on implementering. Du bliver også bindeled mellem kunden og udviklerne, hvor du skal sikre, at kundens behov dokumenteres og formidles, samt sikrer at de rette ting konverteres, tilpasses, udvikles, testes og leveres til kunderne.
Nøgleord for success
Selvstændighed og teamwork er begge fundamentale nøgleord for at trives i denne rolle. Det er vigtigt, at du kan arbejde tæt sammen med både kunder og interne teams, og at du værdsætter en tilgang præget af åbenhed og tillid, som skaber plads til ansvar og innovation. Derudover er grundighed og opfølgning på kundens behov afgørende for at sikre, at de løsninger, der implementeres, fortsat lever op til både kundens forventninger og virksomhedens høje standarder.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Etablere og vedligeholde solide kunderelationer.
- Analysere kundernes behov og specificere disse til projekterne.
- Konvertere og implementere løsninger i Microsoft Dynamics Business Central.
- Udbygning af kundens løsninger med tillægsløsninger, webshop, Power m.v.
- Agere teknisk sparringspartner i tæt samarbejde med udviklingsteamet.
- Uddannelse af og support til slutbrugere for at sikre en glidende overgang.
- Udarbejdelse af nødvendig dokumentation og rapportering.
- Sikre, at kunderne oplever en professionel og kvalitetsfyldt leverance.
- Deltage i intern udvikling og løbende optimeringer af løsninger og services.
Derudover forventer vi at du:
- har mindst 4 års erfaring med implementering af modulerne finans, salg, køb, lager, warehouse og projekt, i NAV eller Business Central, men også godt kendskab til øvrige moduler og kan yde support på disse.
- har mindst 2 års erfaring med Dynamics 365 Business Central on-line, herunder implementering og opgradering af kunder.
- har en solid forståelse for kundernes værdikæde, specielt inden for områderne salg, køb, lager, warehouse og finans.
- trives i et fleksibelt job, hvor indsatser og resultater følges ad.
- er proaktiv og kan tage ansvar.
- er selvkørende, nysgerrig og har et højt drive for at lære og udvikle dine kompetencer.
- vil være en team-player og god kollega.
Hvad vi tilbyder:
- Karrieremuligheder: Muligheder for både personlig og faglig udvikling med relevante kurser og videreuddannelse.
- Udfordrende opgaver: Arbejd med komplekse ERP-løsninger og bidrag til optimering og udvikling hos vores kunder.
- Stærkt team: Støtte fra erfarne eksperter, udviklere og konsulenter inden for Microsoft D365BC og NAV.
- Fleksibilitet: Mulighed for at påvirke dine opgaver, arbejde hjemmefra og fleksibilitet.
- Gode vilkår: Attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedssikring, hyggeligt uformelt kontormiljø, indbydende kantineordning og et godt kollegialt fællesskab både i arbejdstiden og ved vores sociale arrangementer.
- Frihed under ansvar.
Ansøgning og CV
Er du interesseret? Hvis du ser dig selv som en del af vores team, vil vi gerne høre fra dig. Kontakt Jesper Kenborg på 3026 0416 eller send din ansøgning og CV til pk@navilogic.dk.
Ansøgninger behandles løbende, og alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.
Tag skridtet mod en ny og spændende karrierevej – vi ser frem til at møde dig!