ERP-system

Brug for rådgivning?

Udfyld formularen nedenfor, så står vores erfarne konsulenter klar til at hjælpe dig med professionel rådgivning og vejledning.

Kontaktperson

Salgsdirektør ved NaviLogic Henrik Jensen

Henrik Jensen

Salgsdirektør

Effektivisér din virksomhed med et ERP-system

Et moderne ERP-system hjælper virksomheder med at strukturere deres arbejdsgange, reducere manuelle processer og få et samlet overblik. Med en professionel ERP-løsning kan du samle økonomi, lager, salg, produktion og meget mere i ét og samme system.

Hos NaviLogic tilbyder vi ERP-løsninger i Danmark og udlandet, der er målrettet din virksomheds specifikke behov, uanset branche.

Hvad indebærer denne løsning?

Hvad er et ERP-system?

I dagens konkurrenceprægede marked er det altafgørende for virksomheder at have en effektiv, sammenhængende og fleksibel styring af alle forretningsprocesser. 

Et ERP-system er en integreret softwareløsning, der centraliserer data og automatiserer processer som økonomistyring, lager, salg, indkøb, produktion m.v. Forretningsdata fra alle afdelinger samles i en central database og skaber derved et overblik over virksomhedens drift. Ved at aktivere forskellige forretningsfunktioner kan virksomheder effektivisere processer, minimere manuelle fejl, øge datakvaliteten og sikre, at beslutninger kan træffes på baggrund af oplyst grundlag.

Hvad bruges et ERP-system til?

Et ERP-system bruges til at samle, strukturere og automatisere de vigtigste processer i en virksomhed, alt fra økonomi og lager til indkøb, produktion og kundeservice. 

Det fungerer som et centralt knudepunkt, hvor data fra alle afdelinger samles, så hele virksomheden arbejder ud fra samme platform og information.

Man ville typisk se brugen af et ERP-system i disse områder:

Økonomi & regnskab

Bogføring, fakturering, budgettering og rapportering foregår typisk i ERP’en.

Lager & logistik

ERP hjælper med at styre lagerbeholdning, leverancer, genbestilling og ordrehåndtering.

Indkøb & leverandørstyring

Gør det muligt at automatisere indkøbsordrer, holde styr på leverandører og optimere indkøbsbetingelser.

Salg & kundestyring

Mange ERP-systemer har funktioner til at styre kundeemner, tilbud, ordrebehandling og kundeservice.

Produktion & projektstyring

For produktionsvirksomheder er ERP ofte helt centralt til planlægning, ressourceallokering, tidsstyring og opfølgning på projekter eller produktionsordrer.

HR & lønadministration

Nogle ERP-løsninger indeholder HR-moduler til personalehåndtering, rekruttering, kompetencestyring og løn.

ERP forklaret på under 2 minutter

Hvilke fordele er der ved et ERP-system?

Der er mange fordele ved at investere i et ERP-system, og nedenfor er nogle af de vigtigste grunde:

Effektivisering af processer

Ved at automatisere rutineopgaver frigøres værdifuld tid til strategiske initiativer.

Forbedret datastyring

En samlet database sikrer, at alle afdelinger arbejder med den samme, korrekte information.

Effektivisering af processer

Ved at automatisere rutineopgaver frigøres værdifuld tid til strategiske initiativer.

Forbedret datastyring

En samlet database sikrer, at alle afdelinger arbejder med den samme, korrekte information.

ERP med Generativ AI

Generativ AI er ved at blive en vigtig drivkraft i udviklingen af moderne ERP-systemer. Teknologien gør det muligt at automatisere mange af de manuelle og gentagne opgaver, som tidligere har krævet tid og ressourcer. Samtidig bidrager det til at gøre ERP mere tilgængeligt, også for medarbejdere uden teknisk baggrund. 

Med AI-drevne assistenter og naturlig sprogforståelse kan brugere nemt interagere med systemet, stille spørgsmål, generere rapporter eller oprette opgaver, uden at skulle navigere gennem komplekse menuer. Det åbner ERP op for hele organisationen, og ikke kun for IT-afdelingen.

ERP til enhver type virksomhedsstørrelse

ERP for mindre virksomheder

For små virksomheder handler det ofte om at få overblik og struktur på basale processer som økonomi, lager, indkøb og fakturering. Et ERP-system kan erstatte regneark og enkeltstående programmer med en samlet løsning, som sparer tid og minimerer fejl. Moderne cloud-baserede ERP’er er særligt velegnede til mindre virksomheder, da de har lave opstartsomkostninger og kræver minimal IT-infrastruktur.

ERP for mellemstore virksomheder

I mellemstore virksomheder bliver processerne ofte mere komplekse, og det kan være svært at bevare overblikket uden et samlet system. Her hjælper ERP med at integrere afdelinger, strømline arbejdsgange og skabe gennemsigtighed på tværs af organisationen. Det bliver nemmere at træffe databaserede beslutninger og skalere forretningen.

ERP for store virksomheder

Større virksomheder kræver ofte avancerede ERP-løsninger med dyb funktionalitet, branchetilpasning og skalerbarhed. ERP sikrer ensartede processer globalt, realtidsdata til ledelsen og høj grad af automatisering. Integration til andre systemer som CRM, e-handel og produktionssoftware, er typisk også en del af pakken.

Poppulære ERP-løsninger på markedet

Der findes mange forskellige ERP-systemer, men nogle løsninger skiller sig særligt ud på grund af deres funktionalitet, skalerbarhed og udbredelse. Her er et overblik over nogle af de mest anvendte løsninger i Danmark:

Microsoft Dynamics 365 Business Central

Business Central er Microsofts ERP-løsning målrettet små og mellemstore virksomheder. Systemet samler økonomi, lagerstyring, salg og produktion i én samlet platform og kan uden problemer integreres med andre Microsoft 365-produkter. Det er kendt for brugervenlighed, fleksibilitet og hurtig implementering.

SAP S/4HANA

SAP er blandt verdens mest udbredte ERP-udbydere og foretrækkes ofte af store organisationer med komplekse forretningsbehov. S/4HANA-platformen tilbyder avanceret dataanalyse, høj tilpasningsevne og stærk branchefunktionalitet, især til virksomheder med global tilstedeværelse.

e-conomic

e-conomic er en dansk cloud-baseret regnskabsløsning, som primært henvender sig til mindre virksomheder og bogholdere. Det er let at komme i gang med og ideelt til fakturering, momsregnskab og grundlæggende økonomistyring. Det er dog ikke et fuldt ERP-system, men det kan i nogle tilfælde udvides med tredjepartsmoduler.

Uniconta

Uniconta er en dansk ERP-løsning, der ligger et sted mellem e-conomic og Business Central i funktionalitet. Det henvender sig især til små og mellemstore virksomheder, som har behov for mere end bare regnskab, f.eks. lagerstyring og projektstyring, men som stadig ønsker en prisvenlig og overskuelig løsning.

Dinero

Dinero er en brugervenlig regnskabsløsning, udviklet med fokus på mindre virksomheder og selvstændige. Det tilbyder nem fakturering, momsberegning og bogføring, men har ikke funktionaliteten til at håndtere større og mere komplekse forretningsprocesser som et ERP-system gør.

Den rette løsning afhænger af behov

Hos NaviLogic arbejder vi udelukkende med Microsoft Dynamics 365 Business Central, fordi det giver den fleksibilitet, skalerbarhed og funktionalitet, som mange små og mellemstore virksomheder har brug for. Men vi ved også, at ikke alle har behov for en fuld ERP-løsning, og i det tilfælde anbefaler vi altid at undersøge markedet for en løsning der passer bedre til virksomhedens behov.

Skal du vælge en cloud eller on-prem ERP-løsning?

Valget mellem cloud og on-premise ERP afhænger i høj grad af din virksomheds størrelse, behov, sikkerhedskrav og interne IT-kompetencer.

Cloud-baserede ERP-løsninger er ideelle til virksomheder, der ønsker fleksibilitet, lavere opstartsomkostninger og minimal intern IT-drift. Til gengæld afgiver man en vis grad af kontrol og skal acceptere, at opdateringer og drift ligger hos udbyderen.

On-premise ERP-løsninger passer bedre til virksomheder med komplekse behov, høje krav til datakontrol eller regulering, og hvor der allerede er ressourcer til IT-drift. Denne løsning giver større kontrol, men kræver til gengæld løbende vedligeholdelse og investeringer i infrastruktur.

Nedenfor ses en oversigt over den typiske differenciering:

Cloud-baserede ERP-løsninger

Pros:

  • Kan tilgås via en browser med hvilken som helst computer.
  • Systemet er altid opdateret til nyeste version.
  • Hostet så ingen behov for egen server, backup eller sikkerhed.

Cons:

  • Performance styres af cloud udbyder og kan ikke justeres.
  • Løbende opdateringer kan forstyrre driften.

On-premise ERP-løsninger

Pros:

  •  Fuld kontrol over performance.
  • Data lagret på egen server.
  • Ingen drift forstyrrelser af automatiske opdateringer.



Cons:

  • Drift af egen server, som typisk øger omskoningerne.
  • Nyeste opdateringer installeres ikke løbende og automatisk.

Vigtig information
Såfremt du vælger en cloud eller on-premise løsning med hosting, bør du undersøge om din virksomheds data bliver gemt i Danmark, indenfor EU eller udenfor EU.

Hvad skal du vælge?
I sidste ende handler det om at vælge den løsning, der bedst matcher virksomhedens strategi, vækstplaner og arbejdsgange.

For yderligere afklaring anbefaler vi en dialog med din IT leverandør. Har du brug for en gratis og uforpligtende dialog om dette valg, er du velkommen til at kontakte vores professionelle rådgivere.

Hvorfor vælger danske virksomheder et Dansk ERP-system?

Flere og flere virksomheder investerer i ERP-systemer i Danmark for at håndtere stigende kompleksitet og sikre vækst. Her er nogle af grundene:

  • Et ERP-system dansk gør det lettere at følge lokal lovgivning og regler.
  • ERP-systemer i Danmark giver typisk adgang til support på dansk og lokale konsulenter, men det er en god idé at undersøge.
  • Integration med danske banker, lønsystemer og lignende er lettere.
  • Mange virksomheder har brug for fleksible ERP-løsninger, der kan tilpasses både dansk og international drift.

Uanset om du arbejder lokalt eller globalt, er det afgørende at vælge en ERP-partner, der forstår danske forhold.

Dansk ERP-system eller international løsning?

Et ERP-system i Danmark bør tage højde for både lokal lovgivning og dansk forretningspraksis. Mange internationale ERP-løsninger kræver tilpasninger, før de kan understøtte danske krav som momsindberetning, e-fakturering og integration med NemKonto og SKAT.

Med en ERP-løsning fra NaviLogic får du et dansk ERP-system, bygget på en international platform – det bedste fra begge verdener. Du får lokal support, dansk sprog, og en løsning, der kan skaleres til international drift, hvis din virksomhed vokser.

Er din virksomhed klar til et ERP-system?

Det er ikke altid nemt at vide, hvornår det er tid til at investere i et ERP-system. For nogle virksomheder sker det som en naturlig del af vækst, mens det for andre først bliver aktuelt, når kompleksiteten i hverdagen begynder at bremse effektiviteten.

Her er nogle tegn på, at det måske er tid til at overveje et ERP-system:

Vækst skaber flaskehals

Hvis din virksomhed er i vækst, og det føles som om, at dine processer ikke kan følge med, er det måske fordi din nuværende IT struktur ikke er skalerbar. Et ERP-system kan vokse med dig.

For mange manuelle processer

Hvis medarbejdere bruger tid på at opdatere regneark, flytte data manuelt eller dobbelttjekke information mellem systemer, kan et ERP-system automatisere mange af disse opgaver og frigøre tid.

For mange forskellige systemer som ikke taler sammen

Hvis du har et system til regnskab, et andet til lager, og måske et tredje til salgsstyring, og ingen af dem snakker sammen, bruger du sandsynligvis unødvendig tid og ressourcer på manuelt arbejde og fejlfinding.

Manglende overblik over virksomheds data

Har du svært ved at få adgang til opdaterede rapporter eller træffe beslutninger baseret på data? Et ERP-system samler alle forretningsdata ét sted, så du altid har det fulde overblik.

Hvem er vi?

Hos NaviLogic specialiserer vi os i Business Central, som er Microsofts førende ERP-løsning til virksomheder i Danmark og resten af verdenHvis du ønsker at læse mere omkring Business centrals ERP-løsning, så klik her.

Er du og din virksomhed interesseret i at vide mere?

Læs her for at få mere information omkring hvordan en ERP-integration foregår og hvad der passer til din virksomhed, eller Kontakt os for at få vejledning af en af vores dygtige konsulenter.