JP Transportvask

Hos JP Transportvask var man vækstet fra 1 til 3 afdelinger, og nu tog det administrative med månedsfakturering en hel uge. Det betød der blev brugt rigtigt meget tid på dette og der var ikke mulighed for vækst. Efter NaviLogic havde leveret en effektiv løsning til hurtig registrering af vask og automatisk bogføring, så kunne månedsfaktureringen klares på blot 1 time. Efterfølgende fik vi en flot anbefaling på implementeringen og resultaterne.

Lastbil ved adgang til firma som handler transportvask

Automatisering med Dynamics NAV

Takket være NaviLogic’s højprofessionelle rådgivning og træning i forhold til implementering af Dynamics NAV, var JP Transportvask i stand til at automatisere deres faktureringsproces, med en stor besparelse af tid og ressourcer, samt en øget kundetilfredshed. Resultatet var så positivt, at JP Transportvask lige har åbnet en ny og større afdeling i Kolding.

Her er historien med JP Transportvasks ejers egne ord, Jesper Sørensen

"Vi havde en udfordring i 2017, hvor vi ønskede et nyt EDB system. Hvad skulle vi vælge? Og hvem skulle stå for opgaven?

Vi afsøgte markedet og indhentede tilbud fra en større IT-virksomhed, men vi kunne straks mærke at størrelsen på virksomheden, og vores kemi ikke passede sammen. Vi ledte derfor efter en anden arbejdspartner og stødte her på NaviLogic. Her kunne vi ved første møde mærke at vores kemien passede godt sammen.

Jesper var lynhurtig til at afdække vores behov, og fik lavet udkast og ideforslag, som vi hurtigt godkendte. Herfra gik det hurtigt og i juni 2017 kørte de første test med meget få rettelser.

Opgaven hos os lød på at skifte til Navision med mulighed for at styre hver enkel afdeling fra en plads, hvor medarbejderne indtastede de enkelte opgaver, som så straks kunne aflæses i hovedcomputeren. Således kunne alle kunders oplysninger ses i alle afdelinger, og den daglige omsætning, antal vaske, varetyper osv. ville være tilgængelige. Derudover skulle selve faktureringsdelen lettes ved at vi samlet kunne fakturere de kunder, som benytter flere afdelinger.

Fra kunden kommer ind ad porten går der nu kun 30 sekunder så er vask, vare og lign. indtastet, og vi kan med det samme se det, og såfremt kunden ønsker det, kan vi sende fakturaen med det samme. Selve månedsfaktureringen tog os før en uge, men nu tager det os under 30 minutter, og så er der oprettet og e-mailet 300 fakturaer."

Med venlig hilsen
JP Transportvask

Jesper Sørensen
Ejer

Profilbillede af mand, på blå sky med solen